“We are no better than our viking ancestors...”
Vi taler i dag enormt meget om den nye SAS-reklame.
I den knap 3 minutter lange video, går SAS i krig med de skandinaviske nationalidentiteter og -følelser.
Komplet forladt for al humor og i allerdybest alvor, fortæller SAS, at vi danskere, svenskere og nordmænd, praktisk talt aldrig opfundet noget.
https://youtube.com/watch?v=ShfsBPrNcTI%3Ffeature%3Doembed%26enablejsapi%3D1%26origin%3Dhttps%3A
Det danske demokrati kommer fra Grækenland, kvinderettigheder er en amerikansk opfindelse, rugbrød og kötbullar er fra Tyrkiet, lakrids er fra Kina og ja selv de danske Vestas (og Siemens) vindmøller blev opfundet for 3000 år siden i Persien.
Deres pointe er naturligvis at intet er dansk, intet er svensk, intet er norsk. I stedet har vi blot tyvstjålet vores skandinaviske nationalklenodier fra andre lande.
For at sikre sig at alle har forstået budskabet, slynges følgende sætning i hovedet på seeren:
“We are no better than our viking ancestors – We take everything we like on our trips abroad, adjust it a little bit and voila! It’s [now] a unique Scandinavian thing.“
Ordvalget er skægt, ikke? “We’re no better than our viking ancestors”. Med ét hug har SAS kritiseret samtlige skandinaviere gennem tusind år. Vi er altså STADIG nogle dumme/slemme tyveknægte, som ikke er spor bedre end vores forfædre.
Efter to minutters udskamning, får seeren så budskabet: Bliv ved med at rejs med SAS, så du kan berige Danmark med gode opfindelser fra udlandet.
Som det jo så ofte er, så bryder folk sig ikke om, når millardvirksomheder skal fortælle dem hvad de må og ikke må, og hvad der er moralsk korrekt.
Gillette brændte nallerne med deres feministiske reklame, som var en baghåndslussing til deres målgruppe – og nu er det SASs tur.
Ikke overraskende bryder danskerne sig ikke om, at få fortalt af SAS, i dybeste alvor, at intet er dansk.
Så shitstormen går i gang. Kritikken halver som forventet ned over SAS. Få timer efter, må de pille videoen ned igen.
Det store spørgsmål er – Er her tale om en bommert, eller er det en orkestreret shitstorm.
Der har været meget snak om hvorvidt den dårlige modtagelse af Gillettes feministiske reklame, var planlagt.
Jo flere folk som skriger og brokker sig, des flere får set reklamen.
Trods Gillettes målgruppe er mænd, så er det i høj grad mændenes koner og kærester som køber barberbladene.
Så måske det hele tiden har været meningen, at få mændene op af stolene?
Hvad så med SASs nye reklame? Er denne også en orkestreret shitstorm?
Vi kan kun gisne, men i Hidden ser vi ikke umiddelbart hvordan den får solgt flere billetter. Jeg har aldrig arbejdet med eller i flyselskaber – så tag hvad jeg siger med et gran salt – Det er trods alt gætværk.
Umiddelbart vil jeg tænke, at loyalitet er ekstremt vigtigt for et flyselskab – særligt når man ikke er så billig som Ryanair og Norwegian. Jeg kunne forestille mig, at mange rejser med SAS fordi “Det har vi altid gjort!”. Hvis det er sandt, så er det godt nok farligt at kritisere sin kundes verdensopfattelse.
Det ærgerlige er, at SAS-reklamens budskab, sagtens kunne være lavet på en positiv facon.
Det er min overbevisning at man med marketing kommer længst med humor fremfor belæring og udskamning.
I stedet for at fortælle en gravalvorlig negativ historie om den nordiske kultur og nationalklenodier, kunne man have vendt den på hovedet og på humoristisk vis, vist en sjov og positiv video og sagt noget i stil med:
“Hvis der er noget vi nordiske folk kan, så er det at tyvstjæle. Den norske papirklip blev opfundet af en nordmand, de svenske kötbullar er fra Tyrkiet og det danske wienerbrød er fra Østrig.
Vi fortsætter vores vikinge-forfædres stolte tradition og stjæler med næb og klør!
Skandinavien bygget på stjålne idéer – Lad os hjælpe dig med at stjæle det næste.”
Det er en langt mere humoristisk og selvironisk måde at levere samme budskab. Den eneste forskel er, at originalen skælder ud, hvorimod vores version lister nogle fun facts og blot joker lidt med det.
Psst! SAS, hvis I læser dette, og godt kan lide idéen —-> kontakt@hiddenagency.dk. Vi lover at vi er billigere end &Co, og at vi ikke behøver 29 mand for at producere lign. 🙂
At designe en shitstorm er et godt redskab til at skabe noget larm og i visse tilfælde få nogle flere kunder.
Men skulle jeg designe en shitstorm, så havde jeg ikke skudt efter mine egne kunder. I stedet ville jeg orkestrere en shitstorm, som aktiverer et vist niche segment og får dem til at larme. I mellemtiden sidder mine egne kunder og egen målgruppe og gnægger i skægget. Hvis vi er rigtig heldig, så begynder vores kunder at diskutere med det stødte segment. Så forsvarer de mig, hvilket er godt for brandloyalty.
Jeg kender ikke til SASs målgruppe – Men jeg vil skyde på at målgruppen er både smarte woke Københavnere, men så sandelig også jordnære danskere udenfor København. Som jeg ser det, henvender SAS reklamen sig hovedsageligt til det unge woke globalistiske klimaaktivistiske segment i byerne.
Så jeg ser ikke umiddelbart, hvordan SAS sælger flere flybilletter til den brede danske målgruppe, ved at fortælle denne dem, at de hverken kan eller bør have national stolthed af nogen form- og så oven i købet fortælle det uden humor og i allerdybeste alvor.
Er du på udkig efter at få orkestreret en shitstorm, eller er du på jagt efter en mere uskyldig og sjov kampagne?
Skriv til os på kontakt@hiddenagency.dk
Hidden Agency ApS | CVR: 40810501 | Tlf: +45 70 26 22 00 | kontakt@hiddenagency.dk | Marielundvej 17 C, 2730 Herlev